Onsdag d. 11. juni

Sidste Seniorcamp, tak til Romy – og Grand Prix'en går i gang!
Inden hun vender næsen hjemad, har Romy lige lagt én sidste seniorcamp ind i kalenderen – og vi klager ikke!
Fra kl. 10.00 til 12.00 får 16 heldige seniorspillere endnu en chance for at træne med hende - tilmelding på knappen nedenfor.
Tilmelding: TRYK HER
Romy har i over tre år været en uundværlig del af B.93 – både som førsteholdsspiller og konsulent – og hun har sat sit tydelige præg på vores miljø. Hun skuffer aldrig – og vi håber at se hende igen snart.
Grand Prix'en starter!
Det bliver seriøst. Det bliver intenst. Det bliver stort.
Grand Prix-turneringer er årets højdepunkter for landets bedste seniorspillere – og fra i dag kæmpes der om ære, ranglistepoint og en samlet præmiesum på hele 25.000 kr.
Kom forbi og se Danmarks elite i aktion – live fra B.93's anlæg!
Her er det ikke bare tennis – det er topniveau med noget på spil.
Sted: Per Henrik Lings Alle 10, 2100 Kbh. Ø.
